mandag den 31. oktober 2011

Rabat hos e.l.f .


For noget tid siden opdagede jeg dette skønne, og billige, mærke, og købte nogle lækre varer derfra - som jeg er rigtig godt tilfreds med . :)
Jeg vil derfor dele rabatkoden, som jeg fandt på fashionfairytales' facebook-side, med jer .

Koden er "PUMPKIN", som giver -20% ved køb over 90 kr . koden virker indtil i nat kl 01.

Jubii :)
Desværre bestilte jeg i fredags en ny sending og har derfor ikke selv brug for koden . Øv ;)

søndag den 30. oktober 2011

Det gamle apothek .


Lige nu sidder jeg og venter på at Gorm og hans forældre kommer hjem . De er i Herning for at hente biler hjem, efter weekendens bilmesse .
Jeg har aftensmaden klar så snart de kommer hjem, men kan lige nå at poste et billede af fredagens aftensmad .
Fredag aften spiste vi nemlig med Gorms forældre på Det gamle apothek .
Billedet ovenover (beklager det dårlige billede) er Gorms tallerken . Det er et stykke oksemørbrad med forskelligt grønt til .
Blandt andet en slags ærtepuré på tomat (ø.v.), noget mini-ægge-grønt-tærte (nv.) og en ovnbagt kartoffelmos-swirl (ø.h.) .
Jeg fik det samme tilbehør, dog med kyllingefilet til . Det hele var rigtig lækkert, og der var rigeligt med mad!
Desværre sendte både Gorm og hans far deres mørbrad tilbage igen, da køddet simpelthen var skåret af et uheldigt stykke, der ikke rigtig var til at skære .
Selvom det var lidt ærgeligt at vi så spiste i hold, fik "drengene" et nyt stykke kød, som var skåret perfekt, og det hele gik alligevel .
Faktisk et lækkert og rigtig hyggeligt sted at spise, og et sted jeg undre mig over at jeg ikke har været før :)

Så snart vi har spist skal næsten vendes mod Aarhus igen, så vi kan komme hjem og sove os klar til endnu en uge :)

lørdag den 29. oktober 2011

Biler for alle - også for mig .


I denne weekend, og sidste, er der "Biler for alle" i Messecenter Herning .
Gorm skal stå dernede hele weekenden som standpersonale, så jeg var lige med nede at kigge .

Kun to biler sagde mig rigtig noget .
Nemlig Lynet McQueen fra Biler, og Batmobilen fra Batman live .


Der var selvfølgelig også en masse masse andre biler´, men de var ikke helt nær så seje - synes jeg ;)

fredag den 28. oktober 2011

Varm og krydret, lige til efterårsvejret .


Suppe er altid godt . Det er varmt, lækkert, nemt at lave og noget af det mest kalorie-lette aftensmad man kan lave . Win, win, win :)
I går aftes lavede jeg denne lækre krydrede rødbedesuppe med hvidløg og karry, opskriften er fra Magasinet Mad! nr. 09 2011, og var altså rigtig dejlig .

Måske også lidt halloween-blodig-agtig . Uuuhhh... ;)

Suppen blev lidt tyndere end jeg godt kan li den, men det er jo bare at koge den lidt længere, uden låg, for at få noget af vandet til at fordampe ..

Max 4 pers.
  • 500 g friske rødbeder
  • 100 g kartofler
  • 1 løg
  • 1 æble
  • 2 fed hvidløg
  • 1 1/2 spsk olie
  • 2-3 tsk karry
  • 1 laurbærblad (jeg brugte knust laurbær fra kværn)
  • 1 l vand
  • 2 terninger grøntsagsbouillon
  • 1 spsk citronsaft
  • Salt og peber 

Rødbeder, kartofler og æble skrælles og skæres i små tern .


Hakkede løg og hvidløg svitses i olien sammen med karry og de resterende grøntsager .
Tilsæt vand, bouillon og laurbær og lad det hele koge i ca. 30 min til grøntsagerne er møre .
Blend suppen med en stavblender i gryden, varm igennem og smag til med citronsaft, salt og peber .

Vi spiste suppen med en klat skyr på toppen . :)
Haps haps .

Suppen indeholder kun ca. 35kcal/100g
Tallerkenen med 250g suppe og 40g skyr indeholder derfor kun ca. 105kcal

torsdag den 27. oktober 2011

Engang for længe siden .


For snart ret længe siden var jeg en weekend på Kulsø .
Til formålet havde jeg bagt disse lækre muffins, tog billeder af dem, hvorefter mit kamera blev væk, og sidenhen fundet igen .
SÅ NU, kan jeg endelig få dem med på bloggen .
De fleste i blogland kender nok efterhånden til Newyorkerbyheart's "kendte" Gulerodskage fra new orleans, og det er også denne opskrift jeg har taget udgangspunkt i ..
Det er hel sikkert en opskrift som jeg vil lave igen, og måske også lege lidt med for at få den lidt mindre kcal-fyldt ;)

De er altså virkelig gode, krydrede og svampede i konsistensen . Perfekte, specielt med en cream cheese frosting på toppen ;)

24 stk. + ca. 20 mini
  • 350 g gulerod
  • 50 g valnødder
  • 350 g sukker
  • 3 dl raps olie
  • 4 æg
  • 300 g hvedemel
  • 1 spsk. stødt kanel
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. natron
  • 1/2 spsk. ægte kakao (kan godt klare mere)

Sukker og olie piskes godt sammen .
Æggene tilsættes et af gangen og rør massen ensartet .
Tilsæt mel, kanel, kakao, natron og salt .


Når dejen er jævn vendes fintrevne gulerødder og hakkede valnødder i, med en ske eller dejskraber .


Bages i ovnen ved 175C i ca. 20 min . (ca. 10 min for mini)
Hold øje med at de ikke får for meget .


Cream cheese frosting:
  • 120 g blød usaltet smør
  • 200 g neutral flødeost
  • 500-600 g flormelis
  • 1 tsk. vaniljeekstrakt
  • 1 knivspids salt
  • Orange pasta-farve (så det ligener endnu mere gulerod ;))
Flødeost og smør røres "fluffy" .
Vaniljeekstrakt og salt tilsættes .
Nu skal der røres flormelis i, indtil det har den ønskede konsistens :)
Tilsidst farves frostingen, og kagerne pyntes .


De færdige muffins indeholder ca. 415kcal/100g
Dvs. ca. 55kcal/mini og ca. 210kcal/alm. størrelse
Dette er uden frosting der indeholder ca. 400kcal/100g

onsdag den 26. oktober 2011

Risotto med svampe og spinat .


Aftensmaden i går stod jo på svamperisotto, efter et besøg i Bazar Vest .
Risottoen smagte virkelig dejligt, selvom jeg nærmest ingen erfaring har med at lave det .
Jeg tog udgangspunkt i Jamie Olivers risotto-grundopskrift i hans bog, Jamies kogebog - sådan bliver du en bedre kok, og tilføjede selv de ingredienser som jeg havde lyst til . Det tog dog lidt længere tid at lave end Jamie "lovede" mig ;)

Men en super god ret, som kan varieres på en masse lækre måder .
Og igen i aftes var Gorm også godt tilfreds, selvom der ingen kød var på bordet ;)


Jeg brugte østershatte, portobello svampe og alm. champignon . (jeg brugte flere end på billedet)

3-4 personer
  • 1 spsk. olivenolie + 1 sjat
  • 1/2 spsk. flydende becel (let)
  • 1 stort løg
  • 300 g risottoris
  • 1,25 dl tør hvidvin
  • 8 dl vand + 1,5 knorr grønsagsbouillon-terning(eller anden bouillon eller fond)
  • ca. 175 g blandede friske svampe
    (jeg brugte 40 g champignon, 95 g portobello svampe og 55 g østershatte)
  • 1/2 tsk. tørret timian
  • Salt og peber 
  • 1 fed hvidløg
  • 150 g frossen spinat, gerne helbladet - optøet
  • 2-3 spsk. citronsaft
  • Frisk revet parmesan til servering

Kog vand og bouillon op, og lad det stå og simre .
Fint snittet løg varmes i olie og becel .
Lad løget svitse i 10 min ved lav varme, så de bliver bløde uden at tage farve .
Skru lidt op for varmen og tilsæt risene og rør grundigt .
Hvidvinen tilsættes og der røres mens vinen absorberes og alkoholen fordamper .
Skru ned på svag til middel varme og tilsæt lige så stille bouillonen . Imellem hver opøsning skal risene have absorberet væsken .


Lige så stille bliver risene mere og mere møre og sammen-klistrede .
Jeg brugte alle 8 dl væske og det tog ca. 20-30 min før risene var rigtigt møre .


Svampene skæres i lidt mindre stykker og svitses i en sjat becel til de bliver bløde .
Tilsæt presset/fint hakket hvidløg, timian, salt og peber og varm ca. 1 min mere .


Bland den færdige risotto med svampe, citronsaft og spinat, varm hurtigt igennem og server med friskrevet parmesanost på toppen . 

100 g færdig risotto indeholder ca. 115kcal - uden parmesan .
Portionen i den dybe tallerken indeholder derfor ca. 285 kcal + parmesan .

tirsdag den 25. oktober 2011

Et smut i Bazaren .


Vi bor kun ca. 2 km fra Bazar Vest, og alligevel bruger vi den faktisk ikke ret meget .. Det er egentlig for dumt, for de har jo en masse grøntsager til utrolig billige penge . Det smarte er også at man kun køber det man skal bruge, da alt købes efter vægt .
Grunden til at vi ikke kommer derud tror jeg er fordi det ligesom ligger i den "forkerte" retning, i forhold til hvor vi normalt kommer .. Hvis det er en undskyldning?

Men, idag har jeg besluttet at menuen skal stå på risotto med svampe . Og til køb af svampe er Bazaren jo ideel .


Jeg købte både alm. champignon, østershatte og portobello svampe .
Teen er en bestilling fra min far, og 900 g risottoris fik jeg for kun 15 kr .


Lidt andet røg selvfølgelig også med hjem, fx det her pasta .
Den er i så små bitte stykker at den nærmest skriger for at få lov at komme i en god suppe ;)
De lange flade grønne bønner køber jeg næsten altid når jeg er derude, de er bare så flotte og lækre hvis de koges et par minutter :)

Nu må jeg hellere komme igang med noget aftensmad :)

Aftensmad efter Gorms ønske .


Da jeg i går eftermiddags skrev en besked til Gorm med teksten "Rødbedesuppe?" fik jeg hurtigt en besked tilbage med en indkøbsliste til denne ret "Kylling med cherrytomater og gurkemejepesto" .
Gorm har nemlig erhvervet sig en aftensmads-app til sin iphone, og har derfor pludselig en mening om, eller ideer til, hvad der skal på bordet . Skønt :)

Jeg fandt efterfølgende opskriften her, lavede lidt om på den, og fik den til at passe til 2 personer:
I den oprindelige opskrift bruges der safran, men det kunne jeg ikke få, og brugte derfor gurkemeje i stedet for, hvilket smagte rigtig dejligt .
  • 2 stk kyllingfilet
  • 1 stort løg
  • 1/2 økologisk citron
  • 150 g cherrytomater
  • Salt og peber
  • 1 bundt grønne asparges
  • 150 g ærter fra frost
  • 150 g ukogt fuldkornspasta
  • 0,5 dl hvidvin
  • 15 g pinjekerner
  • 1 spsk olie
  • 1 knivspids gurkemeje
  • 2 fed hvidløg

Kyllingefileter, løg i tern, cherrytomater og citron i skiver ligges i et ovnfast fad .
Krydder med salt og peber og tilbered i ovn ved 180C i ca. 30 min .


Imens laves gurkemejepestoen .
Hvidvin og gurkemeje bringes i kog - dette for at koge alkoholen ud af vinen .
Pinjekerner, hvidløg, olie, salt og peber og afkølet hvidvin blendes til en ensartet masse .
Da det er en ret lille portion, tror jeg det er nemmest med en stavblender frem for en alm. blender .

Bunden nippes af aspargesen som koges i ganske få minutter, blot så det stadig knaser lidt .
Pasta koges i let saltet vand og ærterne optøes .


Tilsidst blandet kogt pasta, gurkemejepesto og alle grøntsagerne, og serveres sammen med kyllingefileterne .
Retten havde en dejlig og lidt anderledes smag end den realativt almindelige mad vi ofte laver herhjemme . Godt gået Gorm ;) 

Kcal indholdet i retten endte på ca. 95kcal/100g (uden kylling)
Tallerkenen, med kylling, indeholdte ca. 320 kcal

mandag den 24. oktober 2011

Ny mandag - ny start .

Flot gerbera i buketten fra pigerne i strikkeklubben . 
Efter den skønneste ferie, er det nu endnu engang mandag .
Mandag er som bekendt starten på en ny uge, men specielt denne mandag er starten på en masse ting . Jeg er netop i dag gået ind i 14 dages intens eksamensopgave-skrivning . Jeg er dog lidt bange for at jeg allerede ved afleveringen af min problemformulering før ferien fik den første skrive-blokade - så er tæmmelig spændt på hvordan de næste dage forløber ..

Ferien har jo stået på en masse lækkerier i form af cafebesøg, bryllupsmad, cup cakes, øl og en masse andet som jeg har haft lyst til . Nu er det derfor på tide at komme tilbage til virkeligheden med færre kalorier, og måske endda endelig komme af med de sidste to ønske-kilo .
Så Nanna, velkommen tilbage på madlog.dk .

Noget andet og mere glædeligt er at Gorm før ferien afsluttede sit lastvogns-kørekort . (flot :))
Det betyder også at vi nu, endelig, begynder at se hinanden lidt i hverdagen igen .. Siden maj har vi kun haft tirsdag hvor vi rigtig så hinanden inden kl 22 .
Mega dejligt at det nu er ovre :)

søndag den 23. oktober 2011

Agnes cupcakes .


Torsdag skulle Helga mødes med hendes studiegruppe og overlod derfor Ann-Sofie og jeg til os selv . Når nu vi alligevel gik rundt i Københavns gader kunne vi lige så godt snige os til at smage på de omtalte Agnes cupcakes, der sidste år åbnede en butik i København på Sværtegade .

Vi beherskede os og købte kun en stor og to små cupcakes, som vi delte . Der var ellers et stort flot udvalg af smukke kager :)
Vi valgte; pistacio, raspberry og carrot .

De smagte alle tre helt forrygende, specielt selve kagen som var lækre svampede!
Frostingen var jeg lidt mere skeptisk overfor . Ved pistacio og raspberry synes jeg at den var lidt kedelig og meget smøragtig i forhold til hvad jeg ellers har smagt .
Men hel sikkert nogle lækre cupcakes :)  

lørdag den 22. oktober 2011

Ristede mandler med hvid chokolade og lakrids .


Jeg har jo i ferien besøgt min søde veninde Helga, sammen med søde Ann-Sofie, i København . Når man besøger sådan en sød dame, skal hun jo have en lille værtindegave .
Jeg gav mig derfor igen i kast med lakrids/chokolade mandler, men denne gange med hvid chokolade, lige som hos Line .
Efter min mening er disse faktisk lækre end med mørk chokolade, men det er nok smag og behag :)

1 lille patientglas:
  • 100 g mandler
  • 100 g hvid chokolade
  • 1-2 tsk. lakrids pulver, fx fra Johan Bülow 

Mandlerne ristes i ovnen i ca. 5-8 min. til de dufter .
Lad mandlerne køle af .
Den hvide chokolade smeltes over vandbad, vær meget forsigtig da chokoladen godt kan blive underlig klumpet hvis det kommer i kontakt med damp eller vand .
Lakrids pulver og mandler røres i den smeltede chokolade så det bliver fordelt godt ud over alle mandler .


Hver mandel samles op af skålen med en ske og ligges på et stykke bagepapir . Det tager lidt tid, men man undgår at der går chokolade til spilde .
Til sidst er der lidt chokolade tilbage i skålen som bare fordeles udover nogle af mandlerne .
Drys evt. med lidt ekstra lakrids .
Lad mandlerne tørre, dette tager ca. 2 timer .


Perfekt som en lille lækker gave - og også en af mine egne personlige favoritter . :)

Jeg har også lavet et glas i går, som jeg tager med som en lille ekstra bryllupsgave til det bryllup jeg skal til i dag :)
Bryllupper er altid hyggelige - hav en god lørdag :D

100 g færdige mandler indeholder ca. 540 kcal
1 mandel indeholder ca. 22 kcal

fredag den 21. oktober 2011

Halloween-stemning i Tivoli .


Som en del af mit Københavns besøg var vi i Tivoli, hvor der rigtig var pyntet op til Halloween . Der var hundrede vis af græskar, spindelvæv og hekse der pyntede parken SÅ smukt .
Jeg fik desværre ikke rigtig taget nogle billeder, men der var super flot, og vil klart anbefale andre at tage derind . :)


Vores frokost fik vi i Det japanske tårn, hvor vi fik deres buffet .
Her var der både japanske supper, sushi, varme småretter og lidt salat . En lille, men rigtig lækker buffet, som der også blev taget en del gange af ;)


Mums ..

Efter at have kigget på al halloween udsmykningen og tivolis normale charmerende stemning blev det lidt koldt og vi krøb inden for hos Bodega Tivoli Vinstue hvor vi i de bløde sofaer fik varm kakao og pandekager . SÅ hyggeligt !
Skøn dag med dejlige damer :D

torsdag den 20. oktober 2011

Home sweet home .

- efter en skøn efterårsferie .


Sidder netop med et tæppe, en kande lækker the og tænker på en super dejlig efterårsferie som så småt lakker mod enden .
Sidste torsdag besøgte jeg min søster på hendes kollegieværelse i Aalborg . Det var nogle rigtig gode dage med film, hygge, søsteruenigheder, øl, limbo, kollegieliv, familiebesøg og min debut i gaden - hele to gange :)
Mandag morgen gik turen til København hvor jeg har tilbagt de sidste dage med de dejlige damer Ann-Sofie og Helga . Det er længe siden vi har set hinanden, men det var skønt med noget hygge og tøsesnak med dem, endelig !!!


I dag var vi blandt andet hos A.C.Perch's thehandler hvor jeg købte disse fine bøtter med the . Begge er grøn-the, den ene med mynte og den anden med jasmin . Har kun smagt den med mynte endnu, men den er i hvert fald god, og så er der bare noget charmerende ved at købe det i en rigtig gammel thehandel med gamle lod-vægte og metalbøtter :)
De havde også et rigtig smart "menu-kort" så man fik et godt overblik over hvad de havde af spændende the :)
Det er lidt svært at se på billederne, men jeg købte bøtterne i baby lyseblå og cremehvid ..

Billederne bliver forhåbentlig bedre fra nu af, Gorm har nemlig fundet mit kamera, som ellers har været væk mens jeg har været afsted, Jubii  - bare lidt pinligt at det bare lå i en af mine jakkelommer ..

torsdag den 13. oktober 2011

H.K.H Kronprinsesse Mary .


I tirsdags havde vi den store ære at H.K.H. Kronprinsesse Mary var ude på "min" nye skole for officielt at indvie den .
Egentlig havde vi syntes at det var en smugle dumt at hun kom nu, efter som vi har gået på skolen i over en måned nu . Men men, prinsessen har nok et travlt program - så frem være med det ..
Men .. Hverken elever eller undervisere var velkomne til at være på samme etage som prinsessen, det var kun specielt inviterede gæster . Vi andre var henvist til "balkonerne" på de øvrige etager, hvor de stak os et flag og en sang, så vi på bedste børnehave-manér kunne flage for hende . Igen - fred være med det ..
Men da vi havde siddet og ventet en halv time, fra en plads med rimelig god udsigt til det hele, kom der en masse sikkerhedsfolk og begyndte at spærre det hele af, deriblandt den plads vi havde valgt os . Øv .
Vi forsøgte at bevæge os rundt på skolen for at få en anden plads, men uanset hvorhen vi begik os, kom der flere mænd med minestrimler og det endte med at vi gav op .
Her kom det næste problem så . hvordan kan man forlade skolen når det hele er afspærret?
Efter at have snørklet os mellem minestrimler, op og ned af trapper osv. kom vi endelig til en udgang hvor vi måtte forlade bygningen .. Dette betød så også at vi stod på den forkerte siden af bygningen i forhold til vores cykler, og at ingen af os fik set prinsessen ..
Sikke et cirkus - Jeg må have fornøjelsen af hende en anden go gang .. ;) 

onsdag den 12. oktober 2011

Chocolate chip peanutbutter cookies .


Igår aftes havde vi igen ledelsesmøde (Kulsø spejdercenter), her hos os .
Det var første møde efter sommerferien og med en nysammensat ledelse - super dejligt at komme igang ..
Vi mødes altid til aftensmad, for at få snakket lidt af, inden det rigtige møde starter ;)

Jeg havde lavet Chili con carne, og til kaffen disse lækre cookies .
Jeg fandt opskriften hos altid skønne Passion for baking, og med ganske få ændringer, blev det til de skønneste bløde cookies - ligesom jeg synes de er bedst .
Manuela bruger usaltede peanuts og alm peanutbutter, men da jeg ikke lige umiddelbart kunne få de usaltede peanuts valgte jeg i stedet en crunchy peanutbutter og grofthakkede mandler . og mums siger jeg bare ..
Skal hel sikkert bage disse igen ! 

20 store cookies:
  • 175 g blød smør
  • 115 g sukker
  • 115 g brun sukker
  • 4 store spsk. crunchy peanutbutter (ca. 150g) - fx fra urtekram
  • 1 æg
  • 165 g mel
  • 1/2 tsk. natron
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 tsk. vanilje ekstrakt
  • 150 g mørk chokolade (knapper eller groft hakket)
  • 40 g groft hakkede mandler
Blød smør, peanutbutter og begge slags sukker mikses godt sammen .
Ægget tilsættes og mikses ind i massen .
Blanding af mel, natron og salt blandes i og vanilje ekstrakt tilsættes .
Vend chokoladen og de grofthakkede mandler i dejen . Jeg gemte, ligesom Manuela, lidt chokoladeknapper som jeg brugte som pynt oven på mine cookies inden de blev bagt .


Dejen fordeles i 20 klumper/boller, som "pyntes" med et par chokoladeknapper, og bages ved 190C i 8-10 min .
Når der er gået de 8-10 min er kagerne stadig ret bløde, men lad endelig vær med at bage dem mere . Når de bliver kolde bliver de fastere, men har stadig den skønne bløde cookie-konsistens :)


Nøøøj de er gode .

Men ups, ret dyre i kcal, desværre :-/
Disse cookies indeholder ca. 530 kcal/100 g
svarende til ca. 240 kcal/stk. (ved 20 stk)

tirsdag den 11. oktober 2011

Opskrift index .

Jeg har nu, for overskuelighedens skyld, lavet en fane med de opskrifter som jeg har brugt her på bloggen .
Håber at der er nogen der kan få glæde af dem :)


"Panikboller" med solsikkekerner .


Da jeg i sidste uge bagte bagels til Strikkeklubben, blev de jo ved første øjekast ikke rigtig som jeg gerne ville . Halvdelen af dem hævede ikke optimalt, og med 8 damer til frokost dagen efter (og klokken passeret 22) tænkte jeg at jeg hurtigt måtte bakse nogle "panikboller" sammen .
Med en pakke gær i køleskabet, improviserede jeg hurtigt nogle boller, som faktisk blev rigtig lækre, og perfekte til pålæg :)

10 halvstore boller:
  • 50 g gær
  • 2 dl vand
  • 2 dl mælk
  • 2 tsk. sukker
  • 2 tsk salt
  • 0,5 dl olie
  • 50 g solsikkekerner
  • 200 g fuldkorns speltmel
  • 450 g hvedemel
  • Evt. æg til pensling
Gær opløses i lunkent vand.
Mælk, sukker, salt, olie og solsikkekerner tilsættes .
Begge meltyper tilsættes og æltes godt ind i dejen .
Dejen sættes til hævning i 30 min, lunt og tildækket .
Jeg delte portionen i 10 lige store boller, som jeg pressede let flade for at gøre dem mere egnede til sandwich .
Jeg penslede bollerne med æg og bagte dem ved 200C i ca. 20 min .

Færdige boller indeholder ca. 300 kcal/100 g
og ca. 310 kcal/bolle (ved 10 stk.)

mandag den 10. oktober 2011

Rugknækbrød/kiks med kerner .


Er der noget bedre end lækkert knækbrød med en masse kerner?
Nej vel? Derfor bagte jeg i går disse knækbrød/kiks efter en opskrift som var i iform 14/2011 .
Jeg skiftede lidt ud i kernerne efter hvad jeg havde i skuffen, og hvad jeg bedst selv kan lide .. Det er en super god opskrift som jeg hel sikkert skal lave igen, og lege lidt med ændringer i også :)

Mit forslag er også at lave portionen*2 med det sammen, for nøøj de forsvinder hurtigt, både som en lækker kiks, eller med pålæg ;)

I opskriften stod der også at der skulle 1 tsk. eddike i dejen, dette undlod jeg, men er der nogen der ved hvorfor det skal i?

Rugknækbrød (1 bradepande):
  • 125 g groft rugmel
  • 50 g groft speltmel
  • 1 spsk koldpresset rapsolie
  • 1 tsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1 dl vand
  • 50 g sesamfrø
  • 50 g hørfrø
  • 50 g græskarkerner (hakkede)

Begge slags mel, salt og sukker blandes med olie .
Saml dejen med vand (jeg kørte det i min rørermaskine - som kun brokkede sig lidt over den hårde dej)
Kerner/frø æltes godt ind i dejen - det tager lidt tid, men giv ikke op, jeg brugte hænderne tilsidst ..


Dejen rulles ud så den næsten fylder en bradepande . Dejen smuldre nemt, men vær tålmodig, den skal nok hænge sammen tilsidst .
Skær dejen ud i de stykker som man gerne vil have sine knækbrød . Jeg var åbenbart ikke særlig skarp til at få skåret mine trekanter i sammen "retning" ;)

Bag ved 225C i 8-10 min .


Det færdige knækbrød indeholder ca. 420 kcal/100 g
ca. 40 kcal pr. stk af mine små trekanter

søndag den 9. oktober 2011

Fulde agurker ?


Efter en lækker veninde-brunch på Stiften, gik Nikita og jeg os en tur op og ned af gågaden, for at snakke og kigge på butiksvinduer ..
Med butiksvinduer mente vi selvfølgelig det normale, tøj, sko, køkkenting osv .
Men i en vindueskarm, midt på strøget, var der gang i en hel agurke-fest .
Det må altså have været nogen meget fulde folk (med agurker??) der har syntes at de skulle lave os andre lidt agurke-kunst ..
Hvad fulde folk dog kan finde på .. Men flotte er de da, fjollede, men flotte ;)

lørdag den 8. oktober 2011

Hygge weekend .

Hvor ofte sker det at man ikke skal lave noget en hel weekend? ikke særlig ofte hos mig i hvert fald ..Men i denne weekend har Gorm vagt, og jeg er bare herhjemme og hygger med ham - når han ikke lige er ude og kører ..


Inden Gorm i går skulle møde kl 16, kunne vi lige nå et smut ned i byen til en kop varmt-noget, og et stykke kage .


Vi tog på Ziggy nede ved åen hvor vi begge fik os et stykke chokoladekage med bær og creme fraiche .
Kagen var vildt lækker og delt op i to forskellige lag . Nederst var der den tungeste chokoladekage jeg tror jeg nogensinde har fået . Den klistrede ligefrem fast til tallerkenen så det var en udfordring at få den derfra igen .. Øverste lag var en mousse af en slags - stadig chokolade selvfølgelig .. Mmm.. Den var virkelig god! Tung, men god!

Her til formiddag har jeg været til et halvanden times step-event nede i fitnessworld . Det var super godt, og dejligt at komme i gang fra morgen (kl 10 er morgen om lørdagen ikke?) af .


Resten af dagen i dag skal også bare gå med hygge, en smugle rengøring og så skal jeg drikke en masse te fra min nyindkøbte (tiger) termokande - som forhåbentlig kan holde teen ok varm :)

fredag den 7. oktober 2011

Hvid chokolademousse med lakrids .


Da jeg tirsdag havde strikkeklubben på besøg lavede jeg som bekendt hvid chokolademousse med lakrids .
Jeg fandt en opskrift på alm. chokolademousse i kogebogen Den store kokkeskole, skiftede den mørke chokolade ud med hvid og besluttede mig for at tilsætte lidt smag af lakrids .
For at få moussen lidt mere frisk lavede jeg en simpel hindbærsovs af frosne hindbær . Det hele endte med at smage virkelig skønt, og er hel sikkert en dessert som jeg vil lave igen . Sød, frisk og med en spændende smag af lakrids ! Mmmmm ..


Mousse 4 pers.
(Jeg delte portionen i lidt mere end 4, så der bliver lidt mere pr. pers. end der ses på mine billeder)
  • 100 g hvid chokolade
  • 2 past. æggeblommer
  • 2 past. æggehvider
  • 1 spsk sukker
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 1 spsk lakridspulver
  • Evt. frosne hindbær
Chokoladen hakkes og smeltes i en skål over vandbad .
Lad det køle en lille smugle .
Æggehvider piskes stive - du skal kunne holde skålen over hovedet uden at få hviderne ned i hovedet ;)
I en anden skål røres sukker og æggeblommer skummende .
Den smeltede chokolade røres forsigtigt i æggeblomme/sukker blandingen .  (Vær opmærksom på at hvid chokolade opfører sig lidt underligt når det kommer i forbindelse med vand og lign. Heldigvis gik det fint for mig, blev bare ved med at rører, selvom det måske først ser lidt underligt ud)
Piskefløde og lakridspulver røres til flødeskum .
1 spsk af æggehviderne vendes i chokoladeblandingen .
Forsigtigt vendes resten af hviderne og flødeskummen i - og så er der mousse .

Moussen stilles på køl i 3-4 timer så den bliver stiv . Jeg lod den blot stå natten over .
Mens den stod på køl oplevede jeg at der godt kan synke lidt væske til bunds, så behold moussen i en stor skål, indtil den skal serveres .. Her rører du blot forsigtigt rundt i moussen og gør den klar til servering .


Jeg tog ca. 1/2 pose frosne hindbær og kogte op med ca. 1-2 spsk vand . Kog bærene til en jævn grød og sæt den i køleskabet i 1/2 times tid .
Det skaber en god kontrast til den søde mousse, og ser lækkert ud :)

Moussen indeholder ca. 350kcal/100 g
eller ca. 420 kcal/pers. + hindbær